Grunduddannelse i coaching
Vil du arbejde med dig selv og lære om personlig udvikling?
Og brænder du for at blive bedre til at kommunikere?
Så er en grunduddannelse i coaching måske lige noget for dig.
Jo bedre du kender dig selv, desto bedre relationer kan du opbygge til andre mennesker. Gennem coaching kan du få det bedste frem i både dig selv og andre gennem positiv og konstruktiv tilgang til hverdagens udfordringer.
Kursusmål
På dette kursus får du et solidt indblik i coachingens grundlæggende principper, og du lærer at bruge coaching som et redskab til at arbejde med personlig motivation og målsætning samt håndtere konflikter, inden de eskalerer.
Kursusforløbet er modulopbygget og omfatter følgende: Coaching som ledelsesværktøj, personlig motivation og målsætning, motivation til selvledelse, anerkendende kommunikation og coaching som proceskonsulent, coaching af teams og grupper samt coaching som effektivt redskab til konflikthåndtering.
Efter uddannelsen kan du:
- bruge coaching som et effektivt redskab til at arbejde med
motivation og målsætninger - håndtere vanskelige samtaler og situationer
- håndtere konflikter, inden de eskalerer
VEU-godtgørelse
VEU står for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse. VEU-godtgørelse (løntabsgodtgørelse) er den kompensation, virksomheder kan få, når de sender medarbejdere på kursus eller efteruddannelse.
VEU-godtgørelsen for tabt arbejdsfortjeneste udgør pt. 100% af dagpenge-satsen. I 2020 er det kr. 881 pr. dag pr. medarbejder. Ansøgningen foregår elektronisk samtidigt med tilmelding.
Der kan søges VEU-godtgørelse for deltagere, der er indenfor AMU-målgruppen. Deltagere med en videregående uddannelse er uden for AMU-målgruppen, men kan også søge VEU-godtgørelse – hvis de ikke har benyttet den videregående uddannelse de seneste 5 år.
Du er omfattet af AMU-målgruppen, hvis:
- du er selvstændig erhvervsdrivende, privat eller offentligt ansat samt ledig
- du er ufaglært eller har en uddannelse, som ikke overstiger erhvervsuddannelsesniveau
- Du kan søge VEU-godtgørelse, når du deltager på et AMU kursus
- Når du har tilmeldt dig kurset, får du automatisk et link til ansøgning
- Vær opmærksom på, at du skal have ansøgt om VEU-godtgørelse senest 4 uger fra sidste kursusdag
VEU-godtgørelsen reguleres årligt, og du kan se den aktuelle sats her.
Kompetencefonde
Medarbejdere og virksomheder kan søge om tilskud til deltagelse i selvvalgt efter- og videreuddannelse, hvis de er omfattet af en overenskomst med aftale om kompetencefonde.
Der er mange gode grunde til at videreuddanne sig, og faglig og personlig udvikling kommer både medarbejderne og virksomheden til gode.
I en verden, som aldrig står stille, stilles der hele tiden nye krav både til medarbejdere og virksomheder – og livslang læring og udvikling er et must.
På VBC Kursuscenter brænder vi for at gøre en forskel for vore kursister og de virksomheder, som vi arbejder sammen med. Vi tilbyder en lang række færdige og gennemprøvede kurser inden for de væsentligste fagområder, og vi udvikler skræddersyede kursusforløb til de virksomheder, der har særlige behov og ønsker. Hvad der er det rigtige for netop din virksomhed, afklarer vi sammen.
Vi har i kursuscentret sammensat et bredt udvalg af kompetencegivende kurser, som vi er sikre på, vil sikre din virksomhed i fremtiden.
Er du dagpengemodtager?
Der er forskellige muligheder for efteruddannelse, mens du er ledig. Er du dagpengemodtager kan kurser eller videreuddannelse give dig nye jobmuligheder.
- Seks ugers jobrettet uddannelse gælder for ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med kort videregående uddannelser (KVU), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.
- Retten opnås efter 5 ugers ledighed.
- Ledige inden for målgruppen kan løbende tilmelde sig kurser inden for en erhvervsgruppe, som fremgår af en landsdækkende positivliste for seks ugers jobrettet uddannelse.
- Kurserne kan samlet set have en varighed på op til seks uger.
- En ledig, der aftaler og påbegynder et kursus eller individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb i opsigelsesfasen, kan fortsætte hermed i ledighedsperioden. Det forudsættes, at kurset/kurserne i forløbet er indenfor samme erhvervsgruppe på den landsdækkende positivliste, og at den ledige er omfattet af målgruppen.
Særligt for dagpengemodtagere
- Kurserne skal holdes inden for en referenceperiode på ni måneder for dagpengemodtagere over 25 år og seks måneder for dagpengemodtagere under 25 år.
- A-kasserne træffer afgørelse om ret til seks ugers jobrettet uddannelse.
- Der er afsat en pulje på ca. 2 mio. kr. årligt , hvorfra der kan ydes tilskud til jobcentrets køb af kurser fra positivlisten, der overstiger en varighed på seks uger til personer i målgruppen.
- Ved kurser ud over seks uger skal det skal bemærkes, at a-kasserne kun kan godkende en ansøgning om ret til seks ugers jobrettet uddannelse fra positivlisten, hvis jobcentret har tilkendegivet, at de vil bevilge den det/de kurser, der ligger udover seks uger.
Er du ledig på kontant- eller uddannelseshjælp
Har du ikke ret til dagpenge, afhænger dine muligheder for at deltage i uddannelse af blandt andet din alder og uddannelsesbaggrund. Du vil blive informeret om dine muligheder ved en samtale på jobcentret.
Kig forbi Kursuscentret, så hjælper vi gerne med en snak omkring dine muligheder.
Kontakt kursuscenteret for yderligere oplysninger